White Hawks fik sejr på hjemmebane

Endelig. Sådan må de tænke i Frederikshavn efter dagens sejr på hjemmebane over SønderjyskE i Metalligaen. Hjemmebanesejre har de nemlig ikke været forvent med i denne sæson.

Alene i de to foregående hjemmkampe er det blevet til nederlag for White Hawks, så der har formentlig bredt sig en stemning af forløsning i omklædningsrummet efter søndagens 5-2 sejr over SønderjyskE.

Det blev en kamp hvor høgene hele tiden var i front. Men det blev også en kamp med en masse udvisningsminutter. Her vandt SønderjyskE overlegent med hele 41 af slagsen. 

TV2 Nord har tidligere talt med fans og klubdirektør om problemerne på hjemmebanen: 

Høgene fra Frederikshavn har tabt mange kampe på hjemmebane i denne sæson.

Med dagens sejr bejler frederikshavnere fortsat til grundspillets førsteplads, som lige nu indtages af lokalrivalerne fra Aalborg Pirates. Der mangler endnu fem kampe inden kvartfinaleserien går i gang.


Seneste nyt

fra Nordjylland