Seneste nyt

fra Nordjylland

Kvinde fundet skyldig i vold mod datter og samlever

 Kvinde fundet skyldig i vold mod datter og samlever

Efter årtiers vold mod samlever og sin femårige datter blev en 50-årig kvinde fra Vendsyssel fredag kendt skyldig i retten i Hjørring. 

Et af de afgørende beviser var mandens lydoptagelser gennem årenes løb.

- Det er en særlig situation, fordi vi har lydoptagelser, siger anklager i sagen Katrine Meldgaard.

Kvinden blev fundet skyldig i vold mod både samlever og barn samt trusler mod manden. 

Fordi det er en dom mod en nær person i husstanden over en længere periode, så bliver straffen fordoblet, forklarer Katrine Meldgaard.  

Skal mentalundersøges

- Vi skal lige undersøge en gang til, om hun måske skal mentalundersøges. Retten vil gerne være sikker på, at det er undersøgt til bunds, før de beslutter sig for straffen, forklarer Katrine Meldgaard.

Dermed kan der gå lang tid, før den 50-årige kvinde finder ud af, om det hedder almindelig fængselsstraf eller noget andet.

- Det kan tage op mod et halvt år at få en mentalundersøgelse, hvis hun skal det, men det er jo ikke sikkert. Så vi ved det ikke endnu, slutter Katrine Meldgaard.