Masser af vendelboer er klar til at kampen op mod vægten

Nærmest traditionen tro er et nyt år lig med nye og håbet om sundere vaner, således også i år, og interessen for at hanke op i sig selv er stor, hvis man måler på antallet af dem, der lørdag er mødt op på Vendelbohus i Hjørring for at være med i årets udgave af Vendsyssel på Vægten.

På Vendelbohus i Hjørring var der indvejning, hvor årets deltagere fik målt deres startvægt.

I løbet af de næste otte uger skal deltagerne i hold på tre til fem personer forsøge at tabe sig mest muligt. Det er fjerde gang, Vendsyssel På Vægten bliver afholdt, siden konceptet så dagens lys i 2016. Omkring 1500 vendelboer var på vægten i dag.

En af dem, der er mødt op, er Lisbeth Dahl, der glæder sig til at komme i gang med de mange aktiviteter, som Vendsyssel På Vægten byder på.

- Jeg har ikke sat så mange kilo på, måske fem, som jeg gerne vil tabe, det er mere det, at man bliver glad og er med til nogle af de aktiviteter, siger Lisbeth Dahl, deltager i Vendsyssel på Vægten.

Og antallet af kilo ligger helt i tråd med det, som initiativtagerne bag Vendsyssel på Vægten håber på, at hver enkelt deltager vil gå efter.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi passerer de magiske fem kilo på de her otte uger. De senere år har vi ligget på 4,9 kilo, altså det, som alle deltagerne i snit har tabt sig, siger Per Møller, der er medlem af styregruppen, Vendsyssel på Vægten.

- Jeg har ikke sat så mange kilo på, måske fem, som jeg gerne vil tabe, det er mere det, at man bliver glad og er med til nogle af de aktiviteter, siger Lisbeth Dahl, deltager i Vendsyssel på Vægten.

Baggrunden for den fælles kamp mod vægten og sundheden er, at det at ændre vaner kan være en ualmindelig vanskelig proces. Det kender de fleste måske til.

Ønsket og drømmen om at opnå en sundere og mere aktiv livsstil er for mange langt lettere hvis man indgår i et innovativt og energisk fællesskab sammen med andre.

Derfor er sundhedsprojekt på toppen af Danmark også rettet mod hold og fællesskab på 3, 4 eller 5 personer. I løbet af de næste otte uger er der gratis tilbud om masser af aktiviteter og foredrag for de tilmeldte.


Seneste nyt

fra Nordjylland