Kort Nyt

Se video: Slukningsarbejde fortsætter efter vild brand i ejendom

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret klokken 12.50 med udtalelser fra vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

Ved 4.30-tiden fik Nordjyllands Beredskab en melding om et overtændt stuehus på Munkedalsvej ved Rakkeby lidt syd for Hjørring.

Det melder Nordjyllands Beredskab på X.

Station Hjørring ankom først til branden på landejendommen, før St. Sindal, St. Løkken og St. Brønderslev også blev kaldt til som assistance. 

Klokken 9.20 meldte Nordjyllands Beredskab, at de var færdige på stedet, og at de fleste biler er returneret til stationerne.

De holder dog på stadig på stedet med brandvagt.

Senere kunne vagtchef ved Nordjyllands Politi fortælle, at der stadig er slukningsarbejde i gang.

- Det er en langvarig slukning, og de er ikke færdige endnu. Det er også fordi, at de gør det på en måde med øje på sporsikring. Det kommer til at tage et par timer endnu. Der er afspærret, og der vil blive foretaget brandundersøgelse, lyder det fra Karsten Højrup. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.

AaB forlænger aftale med målmand

Målmanden Rody de Boer har fået forlænget sin kontrakt med AaB.

Den 27-årige målmand kom til klubben for halvandet år siden og skal nu altså være der frem til sommeren 2027.

- Vi er glade for at have Rody de Boer tilknyttet vores målmandsteam, hvor han bidrager med konkurrence, god mentalitet og et fantastisk humør, hvilket har stor værdi for truppen, og derfor er vi meget tilfredse med, at en forlængelse er på plads, siger James Gow, AaB's sportesdirektør i en pressemeddelelse på AaB's hjemmeside.