Seneste nyt

fra Nordjylland

Søn jagtede mor med kniv på åben gade

På Peder Rimmens Gade i Hirtshals har der i dag udspillet sig en voldsom episode i en familie. 

Tidligere på eftermiddagen fik Nordjyllands Politi en anmeldelse, om at en 27-årig mand var voldelig overfor sin mor. 

Efter voldsepisoden tog den 53-årige kvinde flugten ud på gaden. Men sønnen løb efter sin egen mor med en kniv i hånden.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

Det lykkedes kvinden at komme i skjul hos nogle genboer, så situationen ikke udviklede sig yderligere. 

Politiet ankom efterfølgende til stedet. De har anholdt manden og beslaglagt kniven, der blev brugt i jagten på moren. 

Den 27-årige mand var beruset, og derfor afventer politiet nu, at han bliver ædru, så der kan foretages afhøring i sagen.