Større operation i Hirtshals Havn: Havereret fartøj skal vendes

Et nyt norsk fartøj er havereret. Efter flere dage til søs er den havarerede båd nu blevet bugseret til Hirtshals Havn, hvor den skal vendes.

I Hirtshals Havn er man lige nu ved at gøre klar til at vende skroget af den norske havarerede garnbåd "Nesejenta". Det oplyser havnedirektør Jens Kirketerp til FiskerForum.dk. 

Torsdag i sidste uge vendte den nye båd pludselig rundt bare fem sømil fra Hanstholm Havn. Hvorfor ved man endnu ikke. Det skete, efter den 35 meter lange båd havde været på slæb fra et polsk værft. Heldigvis skete der ingen personskade under kæntringen. 

Båden, der har kostet i omegnen af 50 millioner kroner, har var under bugsering af Svendborg Bugsering, og er nu blevet flyttet til Hirtshals Havn, der er kendt for sine kompetencer inden for skibsreperation og -bygning. 

Ifølge TV2 Nords oplysninger vil J. A. Rederiet i løbet af lørdag forsøge at vende båden i Hirtshals Havn, inden den skal videre til Hvide Sande. 


Seneste nyt

fra Nordjylland