Masse-voldtægt skal for retten mandag
En lejlighed i Hjørring var i oktober ramme for en uhyggelig massevoldtægt. Retssagen mod tre tiltalte begynder mandag.
En kvinde blev ifølge anklageskriftet masse-voldtaget af tre mænd i en lejlighed i Hjørring i oktober. På mandag skal mændene for retten.
Tre mænd er tiltalt for voldtægt af en kvinde i en lejlighed i Hjørring den 25. oktober 2015. På mandag begynder retssagen ved Retten i Hjørring.
Ifølge anklageskriftet indfandt den første tiltalte sig i et soveværelse, hvor ofret sov, og truede med at slå hende med en kniv eller slagte hende, hvis hun skreg. Herefter slog han hende på munden og holdt om hendes hals, mens han trak hendes tøj af og voldtog hende.
Da han forlod værelset, gik den anden tiltalte ind på værelset og voldtog kvinden, selvom hun lå passiv hen og bad ham lade være.
Da han forlod værelset, indfandt den tredje tiltalte sig på værelset og voldtog kvinden, selvom kvinden bad ham lade være og lå udmattet og passiv hen.
Til slut kom den første tiltalte igen ind på værelset, hvor han endnu engang voldtog kvinden og tiltvang sig oralsex og analt samleje.