Foto: Bruno Stagsted

01:45

Sommerferien er begyndt, og det er de forskellige sommerskoler også så småt. I Brovst er årets sommerkunstskole så populær, at flere af eleverne vælger at komme tilbage år efter år.

1 af 2

Børnene er vilde med sommer på Bratskov

I Brovst er Sommerkunstskolen for børn så populær, at flere af børnene kommer tilbage år efter år.

Sommerferien er begyndt, og det er de forskellige sommerskoler også så småt. I Brovst er årets sommerkunstskole på herregården Bratskov så populær, at flere af eleverne vælger at komme tilbage år efter år. Mandag ankom de 40 børn, som deltager på årets sommerkunstskole.

De 40 elever er fordelt på fire hold, som er et hold mere end sidste år. Det har man været nødt til at oprette, fordi sommerskolen er så eftertragtet. Kunstskolen strejker sig over fem dage, og på fredag slutter eleverne af med fernisering. Alle børn mellem syv og tolv år i Jammerbugt Kommune har haft mulighed for at tilmelde sig.

- Jeg synes, at jeg er mere tryg ved at være her, fordi første gang vidste jeg ikke helt, hvor jeg var, og hvad jeg skulle lave. Nu ved jeg bare lige præcist, hvad jeg skal gøre, siger Ida Holmsgaard, der er på kunstskole for tredje gang.

Underviserne er professionelle, nordjyske kunstnere. Det er Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, der står bag Sommerkunstskolen, og den bliver støttet af KulturKANten. Sommerkunstskolen tilbyder også dans, og her har 30 elever tilmeldt sig. I alt bruger 70 børn deres uge på Bratskov.