Børns tænder i Jammerbugt er bedre end nogensinde før
Foto: TV2/Nord
Børn og unge i i Jammerbugt Kommune får færre huller i tænderne.
Børn i alderen 0-15 år fra Jammerbugt Kommune har den bedste tandsundhed i kommunens historie.
Det er første gang, at tandsundheden i Jammerbugt Kommune for de 0 – 15 årige, er på niveau med regions – og landsgennemsnittet i Danmark. Mange års arbejde med at få tandsundheden i Jammerbugt Kommune på niveau med Regions- og Landsgennemsnittet bærer frugt.
- Det er en glædelig udvikling og dejligt, at arbejdet resulterer i, at børnene i Jammerbugt nu ligger på gennemsnit med resten af Danmark, fortæller Karin Nysted Jensen, der er overtandlæge i Jammerbugt Kommune.
For de 18-årige er der også sket en sundhedsforbedring. I 2014 havde 18 årige 3,93 huller i gennemsnit pr. ung. Det er i 2015 faldet til 3,67 huller pr. ung. Mens 18 årige med 0-huller i Jammerbugt er 35 %, her er Regions- og landsgennemsnittet 44 %
Derudover er der sket et fald i antallet af huller hos børn med mange huller.
- Vi har gjort og gør fortsat en ekstra stor indsats for at reducere antallet af huller, og det viser sig nu også på antallet af børn og unge, der har mange huller, og det er glædeligt, slår Karin Nysted Jensen fast.