Seneste nyt

fra Nordjylland

Færdselsuheld på hovedvej

Lørdag klokken 14 kan Nordjyllands Politi melde om, at der er sket et færdselsuheld på Parkvej 100 i Fjerritslev.

- To personbiler er kørt sammen, siger vagtchef, Ole Buus til TV2 Nord klokken 14.

- Passagererne har fået lidt ømhed, så det er i småtingsafdelingen.

I forbindelse med færdselsuheld Parkvej 100 i Fjerritslev er vejen spærret indtil videre. Vi er tilstede med ambulancer, uddyber Nordjyllands Politi på det sociale medie X klokken 14:23. 

Siden da, er vejen igen farbar, og Nordjyllands Politi opdaterer omkring klokken 16 med følgende:

I forbindelse med færdselsuheld er vejen nu ryddet. Ingen alvorlig tilskadekomst i forbindelse med uheldet.