Genåbning Fjerritslev Gymnasium klar til at tage imod eleverne fra torsdag morgen
Foto: TV2 Nord
Fjerritslev Gymnasium er klar til at tage imod elever igen fra torsdag morgen.
Kollerup-Fjerritslev sogn er genåbnet, og det giver mulighed for liv på gymnasiet igen efter otte dages nedlukning.
Torsdag klokken 8.05 vil størstedelen af eleverne igen sidde i klasserne på Fjerritslev Gymnasium. 2. g'ene må dog blive hjemme, fortæller rektor Mikkjal Niels Hemsdal, da gymnasiet følger den undervisningsplan, der har været gældende siden påsken.
Men inden de sætter sig til rette igen, er de blev testet af det team af lærere og andet personale, der er blevet uddannet til opgave, fortæller rektoren. Derudover er der ekstra fokus på håndhygiejne med afspritning og holde afstand uden for klasselokalerne.
- Derudover har vi arrangeret det sådan, at spisningen foregår klassevis, siger Mikkjal Niels Hemsdal.
Den kommende tid vil afgangseleverne, 3.g og 2. hf, kunne møde på skolerne fire dage om ugen. En dag om ugen skal de arbejde hjemme, fortæller rektoren.
De øvrige elever må nøjes med at være fysisk på skolen hver anden uge. Resten af tiden får de undervisning foran skærmen derhjemme.