Hus i flammer juleaften

Ingen kom til skade som følge af branden.

Efter mange lige havde indtaget risalamanden, fordelt mandelgaven og ikke mindst åbnet pakker brød et hus i brand på Vasen i Torslev ved Brovst.

Nordjyllands Beredskab var ude på stedet omkring klokken 23.

Første melding lød, at der var røg op fra taget, og det skulle vise sig at holde stik. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Twitter skrev Nordjyllands Beredskab, at branden opstod i et fyrrum, hvorefter den spredte sig til tagstruktionen. 

Derfor måtte brandfolkene arbejde på stedet i løbet af natten.

- Der er ingen tilskadekomne, og brandårsagen skal nu efterforskes, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, René Kortegaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland