Seneste nyt

fra Nordjylland

Kronprinsesse Mary: - Vi har haft en god tid i det nordjyske

Kronprinsesse Mary har tilbragt hele fredagen i det nordjyske, hvor hun har været med til at indvie Skolecenter Jetsmark samt naturstien Skudestien i Tornby. 

- Det har været en dejlig dag. Først med indvielse af en ny skole og så ud og vandre på en ny natursti, som er utrolig smuk og meget varieret.

- Så det er en virkelig god måde at sætte weekenden i gang, siger kronprinsessen til TV2 Nord. 

Kronprinsessen har tilbragt dagen med både ældre borgere og unge skoleelever, og som det sidste gik turen udendørs til den nye vandresti. 

- Det giver så god mulighed for, at folk kan komme ud og nyde naturen og få lidt motion og få et forhold til naturen, siger kronprinsessen. 

Kronprinsparret har sammen med deres børn tilbragt noget af sommeren i Nordjylland - og det har været succesfuldt. 

- Vi har haft en god tid her i det nordjyske, lyder det afsluttende.