Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tronskiftet: Royale Robert i majestætens tjeneste

Foto: Robert Bedsted/Privatfoto

På grund af sin fortid får TV2 Nords Robert Bedsted en særlig rolle, når Dronningen takker af.

TV2 Nords journalist og tv-tilrettelægger Robert Bedsted får plads på første parket, når Dronning Margrethe søndag overdrager tronen til Kronprins Frederik. 

Han har nemlig en helt særlig viden at bidrage med, og samtidig er han vant til at optræde i majestætens tjeneste.

Robert Bedsted har nemlig en fortid i Gardehusarregimentet, og når TV2 og TV2 News dækker tronskiftet intensivt dagen igennem, skal han bidrage med sin ekspertviden om den imponerende heste-eskorte, som skal ledsage den afgående dronning og det nye kongepar.

- Jeg forventer at komme til at bruge ord som draperet silke, posementmagerarbejde, svejf og pompon, siger Robert Bedsted med et grin forud for den store dag, som han ser frem til.

Robert Bedsted på hesten med de 30 kilo tunger pauker, som går forrest i Gardehusarregimentets hesteskadron. Rytteren styrer hesten med fødderne, fordi begge hænder skal være fri til at tromme. Foto: Robert Bedsted/Privatfoto

Han lægger ikke skjul på, at han er stor royalist og stolt over, at han selv har tjent Hendes Majestæt Dronningen.

- Jeg var værnepligtig i Gardehusarregimentet i 1989-1990. Bagefter tegnede jeg en rådighedskontrakt og red blandt andet med i eskorten, da Dronning Margrethe fyldte 50, fortæller Robert Bedsted.

Gardehusar mod sin vilje

I dag ville han ikke have undværet sin karriere i regimentet med de stolte traditioner. Men når sandheden skal frem, så kom han til at aftjene værnepligt til hest en hel del mod sin vilje.

- Til sessionen trak jeg et lavt nummer og skulle dermed ind, men jeg var helt opsat på, at jeg skulle til Trænregimentet i Aalborg, fortæller Robert Bedsted.

Han er rundet af en hesteglad familie og fik sin første hest – springhesten Herkules – i konfirmationsgave. Den baggrund fangede de på sessionen og blev ved at spørge ind til, om ikke Gardehusarregimentet kunne være noget. Dengang var regimentet kun for mænd, og der var relativt langt mellem mænd med interesse for heste og ridning.

Traditionsrigt rytterregiment

  • Gardehusarregimentets historie går tilbage til 1762

  • Regimentet er i dag et moderne regiment af kamptropper

  • Regimentet har også ceremonielle opgaver og er ikke mindst kendt for at eskortere de kongelige til hest ved store begivenheder

Presset op på hesten

- Så der blev presset på, men jeg blev ved med at sige, at jeg ville til Trænregimentet, siger Robert Bedsted.

- Og så endte snakken altså med, at ham, der interviewede mig, konstaterede: Jamen, så skriver jeg i papirerne, at du vælger Gardehusarregimentet som førsteprioritet, og sådan blev det så, tilføjer Robert Bedsted med et grin.

SMS til Natasja Crone

Det er faktisk også et pudsigt tilfælde, at han nu havner i TV2s ekspertpanel til det historiske tronskifte.

Nytårsdag, da Dronningen holdt nytårstaffel, sendte TV2 intensivt fra begivenheden, hvor de ridende gardehusarer traditionen tro ledsagede Dronningen. I den forbindelse kørte eksperter og journalister i studiet lidt fast i et spørgsmål om gardehusarernes påklædning. Robert Bedsted sad og så det derhjemme og tænkte, at han lige ville hjælpe.

- Natasja Crone var vært, og jeg havde hendes nummer, så jeg sms’ede såmænd bare svaret til hende under udsendelsen. Før jeg havde set mig om, spurgte TV2 mig, om jeg ville komme og være en del af ekspertpanelet til Dronningens nytårskur 4. januar, og det har så udviklet sig til, at jeg også skal være med ved tronskiftet, fortæller Robert Bedsted.

Det var på ingen måde planen – ja, nærmest mod hans vilje - at Robert Bedsted endte som værnepligtig i Gardehusarregimentet i 1989-1990. I dag er han stolt over at have været en del af det traditionsrige rytterregiment. Svejfen er i øvrigt den imponerende hårpragt på hjelmen. Foto: Robert Bedsted/Privatfoto

Konen og Mary-kjolen

At Robert Bedsted holder meget af Kongehuset blev også tydeligt, da han i 2018 blev gift med sin hustru Anne-Mette.

Anne-Mette var således iført en kjole, som Roberts mor havde syet på bestilling fra bruden.

Det var en tæt-på-tro-kopi af den efterhånden legendariske og vinrøde velourkjole, designet af Birgit Hallstein, som Kronprinsesse Mary første gang bar i 2007, men siden har haft på ved flere af de helt store begivenheder. Netop den kjole have den kommende dronning også på til Nytårstaflet, hvor Natasja Crone fik en hjælpende hånd af sin nordjyske kollega.

- Og så var det jo lidt sjovt, at vi sad der og kunne konstatere, at Mary havde valgt at tage ”Anne-Mettes kjole” på i år, siger Robert Bedsted.

Rytter-karriere sluttede med et brag

Robert Bedsted er i øvrigt steget af hesten for sidste gang. Det gjorde han 28. marts 2011, og han husker alt for tydeligt hvornår og hvordan. Det foregik nemlig særdeles ufrivilligt.

Robert Bedsteds bedre halvdel, Anne-Mette, iført en tro kopi af Marys efterhånden legandariske gallakjole i vinrød velour. Foto: Robert Bedsted/Privatfoto

Historien er, at den tre-årige dreng, Holger, var forsvundet i Tranum Klitplantage. I et døgn holdt hele Nordjylland – ja nærmest hele Danmark - vejret, mens eftersøgningen stod på – og endte lykkeligt med, at han blev fundet.

- Jeg var aktiv i den lokale klub for military-ridning i Klithuse, og vi blev spurgt af politiet, om vi ville deltage i eftersøgningen, fordi man bedre kan se ned i grøfter og den slags fra hesteryg, fortæller Robert Bedsted.

- Og jeg fik altså noget af en fyrig military-hest, som faktisk smed mig af flere gange under eftersøgningen. Den sidste gang desværre så godt og grundigt, at jeg brækkede kravebenet, to ribben og punkterede en lunge. Siden har jeg ikke for alvor siddet på en hest, konstaterer han.

Søndag kan nordjyder og andet godtfolk dog regne med, at formen igen er i top, når Robert Bedsted skal fortælle alle danskere om gardehusarernes flotte uniformer, heste, svejf og pomponer.

TV2 og TV2 News sender fra den historiske begivenhed søndag fra kl. 10 til kl. 22.


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


I et år har der uden for den lille landsby Halvrimmen stået reklameskilte for den lokale købmand. De er nu blevet flyttet efter påbud fra Vejdirektoratet.

Hvis du har kørt gennem Halvrimmen, har du med stor sandsynlighed set reklameskiltene for byens lokale 'Min Købmand'-butik.

De skilte vil stadig kunne ses, men de er dog blevet rykket tættere mod byen, efter købmand Louise Møller har fået et påbud fra Vejdirektoratet. Og selvom købmanden gerne flytter skiltene, forvirrer reglerne hende.

- Jeg følger selvfølgelig reglerne, og så kan jeg undre mig over, hvor firkantede de er. Jeg havde ikke i min vildeste forestilling troet, at det ville blive et problem, når det står på privat grund, fortæller hun.

Hun havde nemlig sat det ene skilt op hos Poul Jensen, der har været med til at etablere købmandsbutikken i Halvrimmen, og heller ikke han kan helt forstå, hvorfor skiltene skal flyttes.

- Jeg synes, det er lidt pjattet, for at sige det ligeud, siger han, der dog stadig hjælper sin lokale købmand med skilteflytningen.

- Jeg vil gerne støtte vores dejlige købmand. Simpelthen. Vi skal ikke have det til at gå i stå. Overhovedet ikke.

Det ene af skiltene skulle fredag flyttes 500 meter tættere ind mod Halvrimmen by.

Se indslaget fra fredagens skilteflytning herunder.

100 år gammel lovgivning

Men hvorfor kan skiltene ikke få lov til at stå på samme plads, som de har stået det seneste år? I påbuddet, som Louise Møller har fået fra Vejdirektoratet, står der følgende:

"De opsatte reklame er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 21, fordi reklamerne har til formål at reklamere Min Købmand, og reklamerne er opstillet i det åbne land, idet reklamerne står uden for by og bymæssig bebyggelse."

Der er i paragraffens stykke to flere undtagelser for at reklameskilte gerne må blive stående, men det hører Louise Møllers skilte ikke under. Hun er derfor stadig i mørket, når det kommer til reglementet.

- Jeg kunne godt tænke mig færre og mere klare regler for, hvordan man må skilte, og hvornår man må skilte, forklarer hun.

Hos Vejdirektoratet mener man dog, at Naturbeskyttelseslovens paragraf 21 er tydelig i sine regler. Selve paragraffen stammer helt fra den første naturfredningslov i 1917.

Naturbeskyttelsesloven, §21

I stykke 1 fremgår det: I det åbne land må der ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

I stykke to er undtagelserne blandt andet:

  • Virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet

  • mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra byer, herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse, og som oplyser om lokale virksomheder i byen

- Man kiggede faktisk tilbage i 2018, om den var tidssvarende. Her regulerede man i forhold til de små bysamfund, så reglerne er blevet lempet, fortæller afdelingsleder hos Vejdirektoratet Aalborg, Laura Sand Pedersen.

Skiltene er vigtige for Louise Møllers forretning, da hun har hørt mange af sine kunder fortælle, at de kører forbi købmanden, fordi den dukker pludseligt op på vejen.

Derfor har skilteflytningen været det hele værd for købmanden.

- Det ser godt ud. Man kan så diskutere, om det ikke er mere dominerende her, end hvor det stod før.


Thy-duo indtager København med nyt program i P3: - Det bliver krydret med lidt Thy

MD-Duo gæster P3 studiet i deres helt eget program "Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn". De to thyboer skal bedømme københavnske trends.

To timer hver uge skal to ærkethyboer teste københavneriet. Og hele Danmark kan lytte med.

Martin Dinitzen og Dennis Kristensen fra MD-Duo skifter nemlig musikscenen ud med et radiostudie i København. Det er en stor omvæltning, hvis man spørger de to musikere. Her bliver de udsat for alverdens københavnertrends, som de skal anmelde.

- Det er noget helt andet – vi er gået ind i det her med indstillingen om at være os selv, hygge os og få spillet noget af vores musik, siger drengene.

Og der er ingen tvivl om, at den glade duo er populær i Thy, men nu håber de også at kunne charmere sig ind på folkefærdet på den anden sidde af landet, når de skal have et radioprogram på P3.

- Programmet bliver krydret med en masse Thy, siger Martin Dinitzen, MD-Duo.

I sommerferien ringede P3, og et nyt eventyr åbnede sig op for dem begge. De skulle godt nok stadig stå foran mikrofonerne, men ikke have direkte kontakt med publikum.

- Vi var ikke i tvivl, da de ringede – det lyder sjovt og en anden måde at gøre det på. Så det ville vi gerne være en del af. Vi er sindssygt stolte over, at der er en stor kanal, der vil have et program med os, fortæller Dennis Kristensen, MD-Duo.

Privatbillede.

Den thyske charme indtager radioen for første gang på søndag, og der er ingen tvivl om, at der allerede flyver små sommerfugle rundt i maven.

- Vi er sindssygt spændte på, hvordan københavnerne vil tage imod os. Men vi tror på, at når musikken spiller, så er alt godt, uddyber drengene.

Kulturforskelle og kulturchok

Programmet kommer til at handle om de unge mænd og de kulturforskelle, der kan være i et ellers ret småt land. 

Foruden at give københavnerne et kulturchok vil de selv skulle smage på, hvad storbyen har at byde på.

- Drengene skal bl.a. smage på lidt københavner-bagværk, som jeg er sikker på, de vil kunne lide - jeg tror mere, det er prisen, der bliver svær at sluge, fortæller produceren på programmet, Birk Hansen. 

Det er ikke helt tilfældigt, at P3 vælger at søge til det nordvestlige Jylland for at finde deres nye værtspar. Der kan nemt gå københavneri i det, fortæller Birk Hansen, der til daglig også sidder som producer på flere weekendprogrammer på P3.

Programmet "Godav venner -  Fra Thy til Kjøwenhavn" er en del af P3's talentprogram, der har udviklet en del talenter gennem tiden, så derfor ser produceren heller ikke nogen grænser for, at MD-Duo også kunne blive et hit.

- De bringer noget helt specielt energi ind til studiet. Vi har alle en vision om at give kærlighed til både København og Thy - vi gør det bare meget forskelligt, fortæller Birk Hansen, der glæder sig til at programmet går i luften på søndag. 

"Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn" bliver sendt hver søndag på P3 i hele oktober.