Virgin gin & tonic: Ny nordjysk gin er alkoholfri
Foto: Nordisk Brænderi
Det nordjyske gin-mærke Herbie lancerer på mandag danmarks første alkoholfrie gin.
På Nordisk Brænderi i Hjortdal destillerer de i forvejen den prisvindende Herbie Gin, der i december vandt to priser ved en blindsmagning i New York.
Mændende bag lancerer ny et nyt produkt. Herbie Virgin kommer i butikkerne på mandag, og den bliver danmarks første alkoholfri gin.
- Det er interessant at udvikle et produkt der smager som gin, men som ikke har alkoholen. Vi tror på, at der er et marked for en stor gruppe mennesker, der ønsker at drikke mindre eller ingen alkohol, siger Anders Bilgram, der sammen med Anders Skotlander står bag den nordjyske Herbie Gin og også den nye alkoholfrie Herbie Virgin.
De to Anders'er tror på, at markedet for alkoholfrie drinks er opadgånde. Ind til videre er det primært øl, der har bevæget sig ind på det alkoholfrie markedet, men nu vil de indtage det med deres nye gin.
- Sortimentet af alkoholfrie øl er vokset voldsomt de seneste år og der er kommet virkelig mange lækre produkter på markedet. Fx er den danske mikrobrygger Mikkellers anden mest solgte øl faktisk alkoholfri, siger Anders Skotlander.
Den nye alkoholfrie gin bliver destilleret på de samme kedler i Hjortdal som den prisvindende Herbie Gin. Og den bliver lavet på næsten samme måned.
- Vi hånddestillerer Herbie Virgin fuldstændig, som når vi laver en almindelig gin, det vil sige med botanicals som blandt andet enebær, danske æbler, lavendelblomster og appelsinskal bare uden alkohol, siger Anders Bilgram.
Fra på mandag kan man finde Herbie Virgin i 200 butikker landet over.