Læsø med hatten i hånden: Får nej til flere penge - låner 10 millioner

En delegation fra Læsø med borgmester Karsten Nielsen i spidsenpå tiggergang i København. Minister siger nej til flere penge.

En delegation fra Læsø med borgmester Karsten Nielsen i spidsenpå tiggergang i København. Minister siger nej til flere penge.

1 af 2

Det lykkedes ikke Læsøs borgmester at vriste flere penge ud af indenrigsminister Astrid Krag i forbindelse med krisemøde. Låner millioner for at holde sig kørende.

Krisen kradser så alvorligt i Læsø Kommune, at borgmester Karsten Nielsen i dag var på Christiansborg i et forsøg på at forklare sig overfor indenrigsminister Astrid Krag og redegøre for, hvorfor man mener, at øen skal have flere penge fra staten.

- Vi skal prøve at forklare ministeren hvilke udfordringer, vi har, og som kommunalbestyrelsen har adresseret vigtigheden af ved at vedtage et budget for 2020, der er i ubalance. Derfor har vi taget nogle store tasker med herover i håb om at få nogle penge med hjem, forklarede borgmester Karsten Nielsen inden mødet. 

En delegation fra Læsø med borgmester Karsten Nielsen i spidsenpå tiggergang i København. Minister siger nej til flere penge.

Han henviste til, at man ved tidligere finanslove har tildelt øen særtilskud, og at man håbede at få et sted mellem 10 og 12 millioner med hjem. 

- Jeg tror, at vi får pengene - eller i det mindste et løfte om dem. Får vi ikke pengene, risikerer vi en afvikling af Læsø, for så falder vores serviceniveau, og vil ikke være så attraktive overfor læsøboerne, gæster og turister, sagde Karsten Nielsen inden mødet, der krydsede fingre for, at ministeren var i julehumør. 

Læs også Læsøs fremtid afgøres fredag den 13.

Men det var ministeren ikke. For redningsaktionen lykkedes ikke for delegationen fra Danmarks mindste kommune, og mødet med ministeren gik slet, slet ikke, som den tre mand store delegation og resten af kommunalbestyrelsen havde håbet. 

Ministeren sagde nemlig nej. 

Det betyder, at Læsø i stedet låner 10 millioner kroner af staten for at holde sig kørende.

- Vi kom efter nogle penge, men det er ikke penge, vi har i tasken nu. Vi har fået en låneramme på 10 millioner kroner, som vi kan konvertere til drift, siger borgmester Karsten Nielsen. 

02:20

Borgmester Karsten Nielsen efter mødet med ministeren. 

Luk video

I stedet sætter man sit håb til, at en ny udligningsreform vil forbedre økonomien på øen. 

- Lån skal jo betales tilbage, og det forsøgte vi også at gøre opmærksom på, men når alt kommer til alt, så er vi rimeligt tilfreds med mødet i dag, uddyber borgmesteren. 

Indenrigsministeriet har ifølge borgmesteren også tilbudt at sende folk til Læsø for at se, om der er ting, som kommunalbestyrelsen kan gøre anderledes og bedre.

Minister: Svær situation - men nej til flere penge

Efter mødet anerkendte Astrid Krag, at Læsø står i en svær situation. Men det blev nej til flere penge i tilskud - i stedet tilbød hun øen et lån. 

Nu går de hjem med de 10 millioner og få bragt budgettet i orden. Det er jeg tilfreds med.

Indenrigsminister Astrid Krag

- Som jeg forstår det, går man nu hjem med de 10 millioner og får bragt budgettet i orden, og det er jeg selvfølgelig glad for, siger ministeren efter mødet. 

Læsø Kommune kan låne op til 10 millioner kroner, og det får 2020-budgettet til at hænge sammen. 

- Når vi nu har givet dem en særlig håndsrækning både med 10 millioner på finansloven og et historisk højt særtilskud på over syv millioner, skal de også gå hjem og få budgettet bragt i orden, uddyber hun. 

02:36

Social- og indenrigsminister Astrid Krag om dagens møde med Læsø.

Luk video

Astrid Krag er godt klar over, at lånet skal tilbagebetales, og dermed står Læsø stadig i en svær situation. 

- Læsø er udfordret, og det er mange af vores øer. Det har vi allerede blik for, når vi uddeler særtilskud, og det er også noget, vi skal have blik for, når vi skal snakke udligning. 

Ministeren understreger, at hun ikke er tilfreds med, at man ikke har lavet et budget i balance. Hun anerkender samtidigt også, at øen har nogle udfordringer. 

- Vi har jo som stat et ansvar for, at man kan bo og leve og drive velfærd i alle dele af landet. Og det, synes jeg også, at vi har været med til at løfte i forhold til Læsø. 

 

Hvad er årsagen til den vanskelige situation?

  1. Læsøs demografi kendetegnes ved: 1. Danmarks suverænt ældste befolkning - højeste gennemsnitsalder på 53,6 år - ca. 50% af befolkningen er over 60 år. På landsplan er det ca. 25%
  2. Læsø er blandt de 3 kommuner, der har Danmarks absolut laveste gennemsnitsindkomst pr. indbygger. Borgerne er blandt Danmarks fattigste, og de er socialt- samt sundhedsmæssigt relativt dårligt stillede
  3. et af landets hurtigst voksende antal udgiftskrævende ældre over 80 år
  4. et hastigt faldende antal erhvervsaktive (faldet er på ca. 20% over de seneste 7 år)
  5. antallet af børn under 16 år stiger svagt (udgifter til daginstitution og skole falder ikke.)
  6. Læsøs 1.800 borgere er ca. det halve af den næstmindste kommune, hvorfor en enkelt dyr personsag rammer budgettet forholdsmæssigt hårdere.
  7. Læsø har service- og infrastrukturudgifter til ca.19.000 samtidige sommerhusbeboere. Befolkningen er under 1/10 af sommerhusbeboerne og øen bærer byrden i over 1/10 af året. Infrastrukturen er mere end dobbelt så stor, som hvad Læsøs faste befolkning anvender.
  8. Læsø Kommune har Danmarks klart dårligste forsørgerbrøk = 104 i 2019 og stiger til ca. 123 i 2029 (VIVE´s fremskrivning

Kilde: Læsø Kommmune

 

 

 

 

Forsiden lige nu