Brøndby sikrede sejr over Hobro i overtid
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Hobro mødte søndag eftermiddag Brøndby. Et mål i overtiden sikrede Brøndby 3 point.
Hobro IK var søndag eftermiddag på en svær opgave, da de på hjemmebane skulle forsøge at sikre sæsonens første sejr i kampen mod Brøndby. En opgave der ikke lykkede for nordjyderne der måtte forlade stadion uden point.
Gæsterne stillede vanen tro med en ordentlig portion udebanefans, der hurtigt blev dominerende i lydbilledet på DS Arena. Chancemæssigt var det også de blåklædte fra vestegnen, der dominerede i kampens indledning, hvor Kamil Wilczek blandt andet havde en god mulighed.
Efter 20 minutters spil fik Hobros finurlige offensivspiller Emmanuel Sabbi snørrede sin direkte modstander og kom alene igennem med Brøndbys målmand, men afslutningen fra sneg sig akkurat uden om den fjerneste stolpe.
Der skulle gå 59 minutter før kampen får sit første mål. Det var Brøndby's Johan Larsson, der fik bolden forbi Hobros målmand. Vito Hammershøy-Mistrati udligner for Hobro med 3 minutters spilletid igen. Det er et hovedstød, der sender bolden i mål.
Lige som man troede Hobro kunne gå fra kampen med deres første point, så scorer Brøndby's Mikael Uhre på en frisparksbold i overtiden. Det fører til kampens slutresultat 2-1. Hobro må altså forsætte jagten på point.