- Det siger sig selv, det dur ikke: Lukker byens ældste børnehave

Til sommer er børnehave kun halvt fyldt - udvalgsformand kommer med garanti.

For få børn på Hobros ældste børnehave betyder, at institutionen lukker.

Det blev besluttet torsdag af byrådet i Mariagerfjord Kommune, der ikke længere kunne stå inde for at drive Børnehuset Jernbanegade.

- Her til sommer er vi nede på 20 børn indskrevet. Det siger sig selv med 44 pladser, så dur det ikke. 

Sådan lyder forklaringen fra formand for Udvalget for Børn og Familie, Leif Skaarup (S)

Op til lukningen har forældrene til børnene udtrykt skuffelse over nedlæggelsen.

Det fremgår af dagsordenen til byrådsmødet

Samtidig bakker de op om flytningen, hvis børnehavens kommende skolebørn oplever færrest mulige skift.

- Alle får mulighed for at komme samme sted hen, siger Leif Skaarup (S) med henvisning til beslutningen om, at alle børn får mulighed for at komme i Børnehuset Rosenhavn.

- Hvis man skulle flytte hele børnegruppen til en institution, ville det nærmest være tvang. Nu siger vi: Er der et andet sted, der giver bedre mening for børnene og deres forældre, løser vi det.

Der har nemlig været en krig på ord om, hvorvidt der er tale om en 'flytning' eller en 'lukning'.

hob 3
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Begreberne blandes lidt sammen. Jernbanegade er en afdeling i Dagtilbud Hobro Nord. Så det er en afdeling, der lukker og dermed flyttes børnene internt. 

- Derfor er det flytning og ikke lukning. Reelt er det dog et fysisk sted, der lukker - nemlig den ældste børnehave i Hobro, lyder forklaringen.

Skulle der være få børn, der flytter med til Rosenhaven, skal pædagogerne dog ikke frygte deres job.

- Jeg kan godt garantere, der ikke afskediges personale. 


Seneste nyt

fra Nordjylland