Da Himmerlandsbanken blev overtaget af Sparekassen Nordjylland (der senere blev til Spar Nord Bank), væltede ministertaburetten under daværende skatteminister Ole Stavad (S).
Tidligere skatteminister Ole Stavad mistede sin post i kølvandet på Himmerlandsbankens deroute. Nu fortæller han om, hvad han og samfundet har lært af misèren.
- Jeg må indrømme, at det godt kan irritere mig, når nogen ikke har fulgt med i, hvordan sagen egentlig endte.
Den 74-årige nordjyske politiker Ole Stavad (S) har haft mange stille stunder i de seneste 30 år til at tænke over sagen, der dengang var på alles læber – og i pressens spalter.
Han sad for bordenden som socialdemokratisk skatteminister, da Himmerlandsbanken i Hobro knækkede nakken 23. august 1993 – efter at have ført en aggressiv udlånspolitik op gennem 1980’erne og udstedt tvivlsomme obligationslån.
Var der ikke fundet en løsning, havde det fået nogle dramatiske konsekvenser for hele erhvervslivet i Hobro
Ole Stavad, tidl. skatteminister, Socialdemokratiet
Obligationer med større risiko end de traditionelle og et tab i vente. Noget, bankens private kunder ikke anede omfanget af.
- De havde skudt penge ind i noget, der endte med at tabe penge, men det er også en del af virkeligheden. For det var ikke de almindelige indskydere, der kom til at bøde – det gjorde dem, der havde indskudt på en måde, så de påtog sig en risiko, siger Ole Stavad, der i dag sidder i Regionsrådet i Region Nordjylland.
Talte hele aftenen med Nyrup
Finanstilsynet truede med at lukke Himmerlandsbanken ovenpå miséren, hvis ikke man fandt en løsning sammen med et større pengeinstitut.
Og det gjorde man. I 1993 overtog Sparekassen Nordjylland (senere Spar Nord Bank) hovedparten af bankens balance – og dens kunder - i Hobro.
Den resterende del af Himmerlandsbanken gik konkurs 23. august 1993.
For den daværende skatteminister endte bankovertagelsen skidt.
Året efter – i november 1994 - måtte han forlade posten efter beskyldninger om at have givet Spar Nord Bank et uretmæssigt skattefradrag på 173 millioner kroner i den forbindelse.
- Jeg tog kontakt til Poul Nyrup Rasmussen (daværende statsminister, red.), og så satte vi os en aften og snakkede det hele grundigt igennem. Jeg kunne godt holde til alt hurlumhejet, men ville det være godt for regeringen? Vi nåede frem til, at det var klogt, jeg stoppede som minister, siger den socialdemokratiske nordjyde og understreger:
- Jeg er overhovedet ikke bitter, for det var mit eget valg. Sådan er den politiske virkelighed. Jeg var endda med til at udpege min egen efterfølger.
Holdt mig ikke vågen
Ole Stavad fastholdt også det gode forhold til sine politiske kolleger – også dem, der havde kritiseret ham i pressen.
- Deres kritik var helt fair, og heldigvis sagde mange af dem til mig: ”Vi er ikke ude efter dig som person, Ole”, fortæller han.
Ole Stavad vidste selv, at han blot havde handlet på de oplysninger, han havde fået – og ikke bevidst driblet uden om gældende regler.
- Derfor holdt sagen mig heller ikke vågen én eneste time, når jeg gik i seng. Jeg tror, det var hårdere for mine nærmeste. Min mor sagde engang til mig: ”Det er vel ikke rigtigt, hvad de skriver?” ”Nej, alt er i orden”, forsikrede jeg hende.
Fire år senere kom frikendelsen.
Fik forkerte oplysninger
I 1997 offentliggjorde Skatte-, Bolig- og Økonomiministerierne, at Ole Stavad af kontorchef Jørgen Egelund havde fået ”ufyldestgørende og vildledende” oplysninger om skattereglerne til brug for Folketingets skatteudvalg.
Også forhenværende faglig direktør Rene Mikkelsen i Told- og Skattestyrelsen blev kritiseret for ikke at levere en faglig og grundig indsats og for at give de ukorrekte oplysninger til den nordjyske skatteminister.
- En minister er voldsomt meget afhængig af dem, der rådgiver. Fagligheden skal være på plads, og er den ikke det, bliver ministeren altid omdrejningspunktet, siger han om tiden, der stjal meget spalteplads i medierne.
Egentlig er han ikke bitter over, at han blev gjort til skurk.
- Det fylder overhovedet ikke noget som helst hos mig længere, og det vækker ingen følelser hos mig, siger han.
I 2005 tabte konkursboet efter Himmerlandsbanken ved Højesteret en sag mod ejerne af de risikofyldte obligationer. De blev sidestillet med de øvrige kreditorer.
Ole Stavads parlamentariske karriere
Erhvervsminister, 21. december 2000 – 27. november 2001.
Skatteminister, 23. marts 1998 – 21. december 2000.
Skatteminister, 25. januar 1993 – 1. november 1994.
Formand for Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg 1985-1990 og for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg 1990-1992.
Skattepolitisk ordfører 1987-1990 og 1992-1993.
Finanspolitisk ordfører 1992-1993.
Gruppesekretær og medlem af gruppeledelsen 1990-1992.
Næstformand i Socialdemokratiet 1995-2000.
Kommunalpolitisk ordfører 2001-2005 og 2007.
Formand for Nordisk Råds Økonomiudvalg 1995.
Formand for Nordisk Råds Europaudvalg 1995-1998.
Formand for Nordisk Råds danske delegation 2001-2007.
Præsident for Nordisk Råd i 2006.
Formand for Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd 2006-2007.
Kilde: Folketinget.dk
Dramatisk for Hobro
Himmerlandsbankens krak endte med et sundt opkøb, der i årene efter har vist sig at være særligt gunstigt.
Spar Nord Bank præsenterede i begyndelsen af august et rekordstort halvårsresultat på 1,2 milliarder kroner. Det bedste i bankens 198-årige historie.
Og havde Sparekassen Nordjylland (senere Spar Nord Bank) ikke opkøbt størstedelen af banken, var det endt ganske anderledes i Himmerland.
- Var der ikke fundet en løsning, havde det fået nogle dramatiske konsekvenser for hele erhvervslivet i Hobro. Ingen ved, hvad der præcist var sket, for det afhænger af, hvor mange der kunne løse problemet med andre pengeinstitutter. Men det ville have betydet meget, siger socialdemokraten.
Det fylder overhovedet ikke noget som helst hos mig længere, og det vækker ingen følelser hos mig
Ole Stavad, tidl. skatteminister, Socialdemokratiet
Comeback i politik
Ole Stavad ser gerne, at nutiden lærer af datidens ærgerlige erfaringer.
- Hvis der opstår problemer, så er det første, man skal gøre at lægge problemerne reelt og åbent frem – også fra embedsstandens side. Det dummeste, man kan gøre, er at putte med det. I alle de store politiske sager er det ofte ikke selve fejlen, der er det største problem – det er, når man forsøger at dække over fejlen, siger den 74-årige tidligere minister.
Ole Stavad gjorde i årene efter et stort comeback i dansk politik. I 1995 blev han udnævnt som næstformand i Socialdemokratiet frem til 2000.
Han blev også udnævnt som skatteminister igen fra 1998-2000. Herefter skiftede han til erhvervsministeriet frem til 2001.
VIDEO: Ole Stavad siger farvel til landspolitik i oktober 2016:
