Hærværk: Bil og bygning overmalet med rød spray

En bygning og en hvid Renault Clio blev udsat for massiv hærværk natten til torsdag.

En bygning på Havnegade i Mariager blev udsat for hærværk  mellem klokken 18:00 onsdag og klokken 06:45 torsdag morgen.

Det er ukendte gerningsmænd, der står bag hærværket, og de har sprayet rød maling henover bygningens facade.

Det var ikke kun bygningen på Havnegade, der fik en tur med spraymalingen.

En bilejer fik sig også en overraskelse torsdag morgen. Hans hvide Renault Clio var nemlig også blevet oversprøjtet med rød spraymaling. Både på ruderne, begge sider af bilen, på fronten og bagpå.

Bilen holdt parkeret på Havnegyden i Mariager.

Hvis du ved noget, så kontakt Nordjyllands Politi på 114. 


Seneste nyt

fra Nordjylland