Politi øger fokus på at skabe tryghed i Aalborgs natteliv

Nordjyllands Politi øger nu fokus på at skabe tryghed i en af landets største festgade, Jomfru Ane Gade, i Aalborg.

Efter to unge mennesker inden for den seneste uge på tragisk vis har mistet livet, efter de har festet i den kendte Jomfru Ane Gade i Aalborg, øger Nordjyllands Politi nu fokus på at skabe tryghed netop der.

Det sker ved, at politiet har såvel uniformerede betjente som civile betjente i aften og nattelivet i større stil end tidligere.

- Vi har altid fokus på at skabe tryghed i nattelivet og har folk i nattelivet, men vi beder nu patruljer om at køre forbi Jomfru Ane Gade og området omkring i højere grad end tidligere, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Han oplyser, at politiet natten til lørdag har prioriteret værtshusmiljøet i Aalborg netop på grund af, at de to unge mennesker Mia Skadhauge Stevn og Oliver Lund netop har mistet livet efter at have været i byen i Gaden.

- Der har trods det været en del mennesker i byen natten mellem fredag og lørdag, der har været roligt i Jomfru Ane Gade med enkelte mindre slagsmål, siger Karsten Højrup Kristensen, der tilføjer, at han ikke er bekendt med, i hvor høj grad de unge mennesker i festgaden er blevet hentet af forældre i bil i løbet af natten.

Nordjyllands Politi oplyser, at efter de seneste tragiske hændelser handler det om at prioritere kræfterne, så der er øget fokus på at sikre tryghed for de unge mennesker i værtshusmiljøerne - også selv om det måtte være på bekostning af andre opgaver.


Mia-sagen

110222 Blomster Vesterbro Mia Skadhauge Stevn

14 år gammelt overgreb forbindes til Mia-sagen

Mette Grith222

"En tand grovere": Drabsdømtes advokat sammenligner med 'ubådssagen'

play Uenigt nævningeting - her bliver dommen læst op

110222 Mia Skadhauge Stevn blomster Vesterbro split

Mias familie reagerer: - Ingen straf virker hård nok

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland