Glemt at bestille vasketid: Tyve stjal undertøj
Foto: Flemming Christensen / TV MIDTVEST (Arkivfoto)
Tyve var torsdag eftermiddag på spil i Nykøbing Mors, hvor de fik en masse undertøj med sig.
Torsdag eftermiddag var der tyve på færde i gågaden i Nykøbing Mors. Tyve, der muligvis har glemt at få vasket deres undertøj. For trusser og toppe var målet for tyvene. Det skriver limfjordupdate.dk.
Omring middagstid torsdag har tyvene været forbi Sofie's Lingerie. Der har de sneget sig til at tage trusser og toppe fra et stativ udenfor butikken.
Hele 40 par trusser og 20 toppe nåede tyvene at rage til sig, inden de igen forlod stedet.
Hvis man ved noget om tyveriet, bedes man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.