Seneste nyt

fra Nordjylland

Tre biler i sammenstød - helikopter blev tilkaldt

 Tre biler i sammenstød - helikopter blev tilkaldt

Klokken 11.10 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse på et trafikuheld i krydset ved Næssundvej og Lødderup på Mors. 

Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi Jens Claumarch var det tre biler, der var kørt sammen i et vigepligtsuheld. 

- Der er noget materiel skade og mindre tilskadekomst hos bilisterne, forklarer vagtchefen. 

Der var kaldt flere ambulancer og en helikopter til stedet, men ifølge vagtchefen var helikopteren ikke i brug. 

I skrivende stund er man i gang med den sidste oprydning, men der går ikke længe, før politi og beredskab er væk fra adressen igen.