18-årig troede, han var i Aalborg

 18-årig troede, han var i Aalborg

En 18-årig mand ringede kl. 03.20 søndag morgen til alarmcentralen og sagde, han var faret vild. Men han mente, han var i nærheden af Jomfru Ane Gade.

Men manden havde skudt en del ved siden af, for han befandt sig nemlig ca. 60 kilomenter nord for Jomfru Ane Gade - nemlig ved motorvejen ved Vangen. Det skriver Nordjyske Medier.

Politiet fik ham guidet til Transport Center Nord, hvor de samlede ham op og kørte ham til banegården i Frederikshavn.

Manden tog herefter et tog hjem til Brønderslev.

Hvordan han er endt i Frederikshavn, når han troede, han var i Aalborg, ligger hen i det uvisse, men politiet mener ikke, der er grund til at tro, der ligger en forbrydelse bag den geografiske forvirring.


Seneste nyt

fra Nordjylland