22-årig kvinde kørte galt med kæmpepromille

En 22-årig kvinde kørte onsdag aften i grøften nær Sindal i et solouheld. Et pust i politiets alkometer afslørede en alkoholpromille på hele 2,3.

Nordjyllands Politi blev onsdag aften omkring klokken 23.30 kaldt ud til et solouheld på Glimsholtvej syd for Sindal.

En 22-årig kvinde var kørt i grøften i et solouheld, uden at komme voldsomt til skade. Hun var til gengæld voldsomt påvirket af alkohol.

- Hun blæste alkometeret op på 2,3 promille, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

Kvinden blev efter uheldet anholdt og kørt på sygehuset i Hjørring til tjek for skader. I samme omgang udtog politiet en blodprøve. Kvinden blev herefter løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland