Seneste nyt

fra Nordjylland

31 nye elbusser: Stor reduktion af CO2-udledning

Den grønne omstilling er godt på vej hos Nordjyllands Trafikselskab. I løbet af foråret vil 31 eldrevne regionalbusser kører rundt i Nordjylland, hvilket svarer til 29 procent af de samlede nordjyske regionalbusser.

Med de 31 nye eldrevne regionalbusser vil man sænke den årlige CO2-udledning med 2249 tons om året, svarende til 132 gennemsnitlige danskeres årlige CO2-udledning. 

Derudover vil den reducerede CO2-udledning også gavne luftkvaliteten i Nordjylland, og de nye busser kommer til at støje mindre. På længere sigt vil det også gavne økonomisk.

-Til trods for at elbusserne er dyrere end dieselbusser i opstarten, bliver selve driften af regionalbusserne væsentlig billigere på sigt, siger Direktør for Kunder & Drift fra Nordjyllands Trafikselskab Ole Schleeman og tilføjer.

-Netop dette er en vigtig del af fundamentet for fremtidens kollektive trafik, hvor vi arbejder målrettet på at få flere kunder til at gøre brug af den nordjyske kollektive trafik – uden at omkostningerne stiger.