3.301 vil have Maul tilbage
Underskriftindsamling til fordel for Kaare Maul, skolelederen fra Strandby der blev fyret. På en måned er der blevet indsamlet 3.301 underskrifter.
Underskriftindsamling
Borgere har lavet en underskriftindsamling, for at støtte den populære skoleinspektør.
3.301 underskrifter
På en måned har de indsamlet 3.301 underskrifter til støtte for Kaare Maul, viser optællingen, der blev afsluttet i aftes.
Fyret som skoleleder
Han blev fyret, da kommunens forvaltning ikke længere havde tillid til ham.
Pension: Tre millioner
Kaare Maul har fået tilkendt afsked med pension til en anslået værdi på tre millioner kroner, som kommunen skal betale.
Tilbud: vil tilbage
Han har dog tilbudt vederlagsfrit at vende tilbage til sit arbejde, hvis kommunen trækker fyringen tilbage. Samtidig vil han lade være med at anlægge en sag om uberettiget fyring, som han står til at vinde ifølge flere eksperter.
Ny rapport
Sagen afventer nu en ny uvildig rapport, der ventes færdig sidst i februar.
Underskrifter afleveres
Underskrifterne afleveres til borgmester Jens Lauritzen på næste byrådsmøde 28. februar.