46-årig thybo fængslet for drabsforsøg

En 46-årig kvinde fra Bedsted i Thy er varetægtsfængslet for et knivoverfald på en bekendt.

Retten i Holstebro har torsdag eftermiddag varetægtsfængslet en 46-rig kvinde fra Bedsted i Thy i fire uger. Det skriver TV MidtVest.

Kvinden er sigtet for drabsforsøg, efter at hun i aftes, ifølge anklagerne, skulle have forsøgt at dræbe en bekendt 46-årig mand med knivstik onsdag aften.

En 70-årig mand, som er kvindens papfar blev også fermstillet i grundlovsforhør, men han blev efterfølgende løsladt.

Det 46-årige mandlige offer for knivstikkeriet blev fløjet til Aalborg Universitetshospital onsdag aften, og han er nu uden for livsfare.


Seneste nyt

fra Nordjylland