500 minkskind stjålet
En minkavler i Guldager ved Hjørring fik natten til mandag stjålet over 500 minkskind.
Alarmen hos minkavler Jan Thomsen gik klokken lidt i fire natten til mandag. Tyvene slap afsted med otte kasser fyldt med over 500 minkskind.
Nordjyllands Politi har ikke mange spor at gå efter, men vicepolitikommisær Jens Erik Poulsen mener, at tyvene er professionelle.
- Tyveri af minkskind er som regel ikke noget, der udøves af amatører. Det er noget planlagt i forvejen og vi kan ikke afvise at skindene er afsat inden tyveriet begås, siger Jens Erik Poulsen.
Skindene repræsenterer en værdi på mellem 100.000 til 150.000 kroner.
- Jeg tror ikke at de bliver solgt videre på en auktion, De ryger nok ud af lande, siger minkavler Jan Thomsen til TV2/Nord