AaB'er ude resten af året

Den australske forsvarsspiller Michael Beauchamp går glip af årets resterende kampe. Den fiberskade, som har holdt ham ude af truppen den seneste tid, er igen sprunget op.

AaB har ikke haft meget gavn af nyindkøbte Michael Beauchamp dette efterår. Skader og røde kort har givet ham meget begrænset spilletid, og nu har han igen problemer med fysikken.

Australieren var på vej tilbage, efter at han blev skadet i Champions League kampen mod Manchester United den 30. september, men nu er den gal igen.

- Michael Beauchamps skade er desværre sprunget op igen, hvorfor han er ude resten af året, siger AaB's fysioterapeut Henrik Bøgvad.

Dermed går Michael Beauchamp glip af tre i SAS-Ligakampe og opgørene mod Celtic og Manchester United i Champions League.


Seneste nyt

fra Nordjylland