Aalborg-diskotek nomineret som Danmarks bedste

For første gang i Aalborgs nattelivshistorie er det lykkedes et af Jomfru Ane Gades diskoteker at blive nomineret som Danmarks bedste.

Det er Danish DeeJay Awards (DDJA), der står bag nomineringen af Benedikte's Late Night Club, og diskotekets to indehavere Dan Punar og Martin Grønning er både glade og stolte.

- Alene nomineringen er et kvalitetsstempel. Det vil helt sikkert give mere opmærksomhed fra nattelivets

gæster også fra de, der kommer langvejs fra. Og så vil det også have stor betydning for vores samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere, som vil være mere medgørlige i forhold nye, sjove tiltag, siger Martin

Grønning.

Opmærksomheden har tilmed resulteret i et opkald fra det danske band "Panamah", der har spurgt Benedikte, om de vil lægge hus til optagelserne af deres nye musikvideo. En video, der produceres af Universal Music og som forventes at få over en million hits på nettet.

- Nomineringen viser samtidig, at det er muligt at skille sig ud fra mængden, selvom vi er mange diskoteker, der ligger dør om dør i en lille gade. Vi er faktisk flere, der arbejder på et mere kvalitetsorienteret natteliv i Gaden. Det tror vi vil betyde noget for hele byen, siger Martin Grønning.

Prisuddelingen finder sted den 31. marts i Ballerup Super Arena.


Seneste nyt

fra Nordjylland