Aalborg med ny behandling af prostatakræft
Aalborg Sygehus forbedrer behandlingen af patienter med prostatakræft ved hjælp af radioaktive kugler
Radioaktive kugler
Bittesmå radioaktive kugler, der under bedøvelse føres ind i prostata ved hjælp af tynde nåle, vil i år forbedre behandlingen af patienter med prostatakræft.
Ny behandlingsform
Aalborg Sygehus er det første sted i landet, hvor denne behandlingsmetode tages i brug. Det oplyser P4 Nordjylland.
Patienter får tilbudt ny behandling
Efter sommerferien vil op mod 30 nye patienter får tilbudt behandlingen, som nedsætter antallet af hospitalsbesøg fra 39 til 27 for patienterne.
Det siger overlæge Mats Holmberg fra Onkologisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd.
Strålekanon
Den nye behandling bygger på at supplere stråling "udefra" fra strålekanon med stråling "indefra" qua de bittesmå radioaktive kugler.
Under rygmarvsbedøvelse føres de ind i mandens prostata, også kaldet blærehalskirtlen. Dette giver færre bivirkninger, fordi strålingen kan gives mere præcist på det angrebne område.
Flere mænd får prostatakræft
Et stigende antal danske mænd generelt får konstateret kræft i prostata.