Advarer mod sigøjnere
Politiet i Hobro advarer bilister i området mod en gruppe sigøjnere, der forsøger at stoppe bilister på egnens veje.
Sigøjnerne er sidst set på Hobro Landevej syd for Handest, men flytter sig hele tiden. Sigøjnerne vinker biler ind til siden og forsøger at lokke penge fra folk til for eksempel benzin. Men de stjæler også fra de biler, de får stoppet. Således oplevede en kvinde med to børn i bilen i går aftes på Randers-kanten, at en af sigøjnerne satte sig ind i bilen og rodede handskerummet igennem. Så rådet lyder, at man ikke skal stoppe ved sigøjnerne, der kører i udenlandsk indregistrerede biler.