Advarer mod supercykelstier

Handicaporganisationer undrer sig over, de ikke er taget med på råd, når de nye supercykelstier skal laves. De mener der bliver taget for lidt hensyn til de svage trafikanter.

Handicaporganisationer advarer nu mod at anlægge såkaldte super-cykelstier som den, der er anlagt mellem Aalborg Centrum og Universitetet i Aalborg Øst. Det fortæller DR Nordjylland.

- Vi synes, at der bliver taget alt for lidt hensyn til de svage trafikanter, herunder de handicappede, siger Brian Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationers Aalborg-afdeling.

Et af problemer er ved busstoppestederne langs Universitetsruten. Her har cyklisterne forkørselsret, selvom busdøren og fortovet kun er adskilt af en meget smal helle lige ud til cykelstien.

- Her er det et stort problem for alle gående trafikanter, for man træder næsten lige ud i hovedet på cyklisterne, siger Brian Olesen.

Det undrer Brian Olesen, at Handicaporganisationerne ikke er taget med på råd i forbindelse med projekteringen af supercykelstien.


Seneste nyt

fra Nordjylland