Seneste nyt

fra Nordjylland

Advarer mod svindlere

Nordjyllands Politi har i den seneste periode fået flere henvendelser fra nordjyder, som har fået fupmails i indbakken. 

Det forestiller at være mails fra one.com, som informerer modtagerne om, at deres domænenavn er udløbet, og et teknisk problem gør, at man skal betale et mindre beløb. 

Hvis ikke man betaler beløbet, lyder mailen, at man vil miste sit domænenavn på portalen. 

Men det er svindel. Nu advarer Nordjyllands Politi mod mailen, og nordjyderne frarådes at reagere på mailen. 

- Fik du også mailen fra det falske one.com? Fup. Slet og glem. Skulle du tilfældigvis have et mellemværende med det ægte one.com, så find selv deres nr. og ring, skriver Nordjyllands Politi i et tweet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.