01:41

Foto: Torben Hedemose

1 af 2

Ældremad er dyr og dårlig

Flere beboere på Ældrecenteret Solvang i Aars mener, at deres mad er for dyr og for dårlig.

Mette Jørgensen har boet på Solvang i et lille års tid, men hun er ikke glad for at være der. Den væsentligste grund er, at hun ikke kan lide maden, som hun endda betaler knap 3500 kroner om måneden for.

- Jamen det er jo gammel vakuumpakket mad vi får serveret. Den er varmet op og ikke frisk mad, som jeg er vant til, siger Mette Jørgensen.

Men Vesthimmerlands Kommune afviser kritikken. de mener at maden er af god kvalitet.

- Vores ældreråd har været rundt på centrene og smage maden og kritikken var enslydende og positiv. Der var ikke noget at klage over, siger borgmester Knud Kristensen (Kons.).

Ifølge Mette Jørgensen har de ældre nærmest opgivet at klage over maden, men også på det punkt er Knud Kristensen uenig.

- Jeg vil opfordre Mette Jørgensen til at klage til sit ældrecenter, til forvaltningen eller direkte til mig! Så tager vi os af det, lover Knud Kristensen.