Anholdt for bombetrusler

En 55-årig mand fra Thisted Kommune er anholdt i sagen om telefontrusler mod Bilka i Holstebro onsdag aften. Manden indtelefonerede onsdag aften en bombetrussel mod Bilka.

Manden blev kort efter middag torsdag anholdt og sigtet i sagen.

Lederen af lokalpolitiet i Holstebro, Allan Laustsen, oplyser til TVMidt/Vest, at det var gennemgangen af telefonlisterne hos Bilka, der førte politiet på sporet af den 55-årige.

Det vides endnu ikke, om han erkender sig skyldig.

Den 55-årige vil formentlig blive for at overtræde straffelovens paragraf om trusler, der kan give op til to års fængsel. Det er endnu ikke besluttet, om den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør med krav om fængsling.


Seneste nyt

fra Nordjylland