Troede windsurfer var i nød, og redningsbåd blev sendt af sted.
Omkring klokken 12.30 slog en anmelder alarm hos Skagen Redningsstation. Vedkommende troede, at en windsurfer ved Skagen var i havsnød. Derfor rykkede en redningsbåd ud med det samme og nåede hurtigt ud til den intetanende windsurfer, som havde det helt fint. Han havde ikke på noget tidspunkt været i nød, så redningsbåden kunne pænt sejle tilbage til stationen.