Ara stak af fra luftetur
[size=3]En tre-årig papegøje stak af fra sin ejer, da den blev luftet i Hundeskoven nær Skørping. Nu sidder den i et træ, hvor Falck ikke kan få den ned.[/size]
Sebastian Nielsen skulle lufte sin tre-årige papegøje Sofie i Hundeskoven i Den Jyske Skovhave søndag aften, da araen pludselig stak af. Linen, som var festnet til papegøjen, knækkede og papegøjen fløj efterfølgende op i et stort træ. Der sidder den nu, og hverken papegøjens ejer eller Falck kan få den ned.
- Her om sommeren lufter vi Sofie hver anden dag, så hun kan få lidt frisk luft. Vi har aldrig haft problemer med linen før, så det var et chok, da den sprang, siger faren Michael Nielsen til TV2/Nord.
Da fuglen er et kært medlem af familien har Michael Nielsen forsøgt stort set alt for at få Sofie ned til Sebastian igen.
- Falck kan desværre ikke kom ind i skoven med alt deres udstyr. Og vi har også kontaktet en skovklatrer, men han vil ikke kravle derop af fare for, at fuglen flyver væk, siger Michael.
Familien håber nu på, at papegøjen selv vil flyve ned fra træet. Men det kan have lange udsigter.
- Vi har snakket med flere eksperter på området. Og de siger alle, at det går imod fuglens natur at flyve nedad. Så vi har prøvet at gå langt væk fra træet, så den skal flyve så skråt som muligt. Men på grund af de mange træer, kan vi ikke komme langt nok væk, siger Michael.
Familien venter nu på, at en klatrer vil hente papegøjen ned fra træet.