Atter kø til børnepsyk.
Børn og unge i Nordjylland skal igen vente længere, før de kan få hjælp med deres psykiske problemer.
Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er nemlig eksploderet. Det sker efter flere år med faldende ventelister. Et stigende antal børn og unge venter nu igen mere end to måneder.
- Det skyldes, at vi har oplevet en meget, meget voldsom stigning i antallet af henvendelser, siger psykiatridirektør i Region Nordjylland, Per Lund Sørensen.
I årets første tre måneder er der 50 procent flere henvisninger end sidste år - nemlig 315 på tre måneder mod 820 i hele 2007.
Og det får et medlem af regionsrådet til at beskylde kommunerne for kassetænkning. Det er nemlig derfra det stigende antal henvisninger kommer.
- Økonomien siger jo, at i det øjeblik, børnene er henvist, så slipper kommunerne jo for at betale for en ordentlig rådgivning og vejledning til både børn og forældre, siger Thomas Krog (SF).
Men sygehuset afviser, at der er tale om kassetænkning. Langt de fleste henviste børn har reelle, psykiske problemer.
- Vi arbejder meget sammen med kommunerne og nu også de praktiserende læger for at sikre gode henvisninger, så det er de rigtige patienter, der bliver henvist. Men overvejende er det henvisninger, der skal tages alvorligt i det psykiatriske system, mener Per Lund Sørensen.
Og trods det stigende antal henvisninger, behandles der stadig langt færre børn for psykiske lidelser i Nordjylland end i resten af landet.
- Og vi ved, at cirka halvanden procent af en årgang henvises til psykiatrisk behandling. Så jeg tror nok, at niveauet svarer nogenlunde til, hvad vi kan forvente, siger formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (Soc.dem.).
Så det stigende antal patienter er nok kommet for at blive. Derfor diskuterer regionsrådet netop i disse dage at afsætte op til otte millioner kroner til at fastholde især lægerne på de psykiatriske sygehuse - for eksempel via højere løn.
- Det er nogle af de ting, vi skal tænke i. Og vi skal kigge på, om vi kan købe mere af deres fritid - og om vi kan bruge andre faggrupper, end vi gør i dag, påpeger Ulla Astman.