Betjent slået i maven

En betjent blev slået i maven af en 43-årig mand natten til søndag.

En betjent fra Nordjyllands Politi blev slået i maven med et knytnæveslag klokken 02.25 natten til søndag. En 43-årig mand er anholdt. Han bliver sigtet for vold mod tjenestemand.

Episoden fandt sted, da en patrulje blev tilkaldt til Vesterbro Bodega på Vesterbro i Aalborg.

- Værtshusejeren ringede til politiet, fordi han havde brug for hjælp til at få den 43-årige mand bortvist, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Situationen eskalerede, da manden begyndte at spytte efter politiet, og det endte med, at han slog en af betjentene i maven.


Seneste nyt

fra Nordjylland