Bjæskens pris til nordjysk minister

Vendelboernes julehæfte, Bjæsken, er lige om hjørnet, og det er netop blevet afsløret hvem årets Bjæsken pris går til.

Det bliver den nordjyske transport- og energiminister, Jakob Axel Nielsen, der i år får hædersbevisningen. Folkene bag prisen har valgt Jakob Axel på grund af hans rekord-korte ministerperiode. Og fordi han inden han blev minister stillede nærmest rekordmange spørgsmål til den daværende transportminister omkring jernbanerne.

Jakob Axel Nielsen får Bjæsken pris 2007 overrakt ved en indbudt udgivelsesreception på Hjørring Gymnasium lørdag d. 24. november kl. 14.


Seneste nyt

fra Nordjylland