Brian Wilson kommer til Aalborg
Den tidligere Beach Boys stjerne spiller i Skovdalen i Aalborg den 16. Juni.
Verdensstjernen Brian Wilson gæstede sidst Danmark i 2005 til Roskilde Festivallen. Nu lægger han så vejen forbi nordjylland.
Brian Wilson var det kreative omdrejningspunkt i det gamle tresser-solskinsband The Beach Boys. Han var blandt andet hjernen bag The Beach Boys succes album "Pet Sounds" fra 1966, der af mange bliver betegnet som det bedste album i historien.
Stofproblemer og psykisk ustabilitet gjorde, at han ikke optrådte live med The Beach Boys i gruppens sidste 12 år, men han skrev stadig sange til bandet.
Han kom tilbage til livescenen. I 2004 færdiggjorde og udgav han det længe ventede og anmelderroste album "Smile". Siden da har han spillet for fulde huse verden over.
Billetter kan købes for 295 kroner plus gebyr.