Butikkerne dør på stribe i Nordjylland: Hver syvende er lukket på 10 år
Antallet af arbejdspladser i detailhandlen er falder støt
På otte år har 400 forretninger måtte dreje nøglen om i Nordjylland.
Tomme butiksfacader er ved at være hverdagskost i rigtig mange nordjyske byer. På 10 år er cirka hver syvende butik nemlig forsvundet.
Det viser nye tal fra Dansk Erhverv.
På landsplan er der i gennemsnit forsvundet 10 procent af de fysiske butikker. I Nordjylland er gennemsnittet oppe på 14,3. Ingen af de nordjyske kommuner har formået at trodse tendensen og se flere butikker åbne. Værst står det til i blandt andet Morsø og Vesthimmerlands Kommuner, som ligger på en lukningsprocent på henholdsvis 21,7 og 20,6.
Tendensen med de lukkede butikker kan ses i byer som eksempelvis Aalestrup i Vesthimmerlands Kommune. Her var der engang et livligt handelsliv og masser af butikker at vælge imellem på byens hovedgade, men nu er butik efter butik lukket.
- Jeg tror, det er en naturlig udvikling. Nu må vi bare værne om det, vi har, siger Karl William Carlsen, der er formand i handelsstandsforeningen i Aalestrup.
Ifølge Dansk Erhverv handler det dog ikke om, at nordjyderne handler mindre, end de før har gjort. I stedet tyder noget på, at mere handel er samlet i større varehuse og lignende, mens der er sket en nedgang i antallet af små kiosker og købmænd.
Samtidig mener Dansk Erhverv, at finanskrisen, som satte ind for alvor i 2008, også må have sat sit præg på handelslivet.
Se i tabellen her, hvordan det står til med handelslivet i din kommune:
Kommune |
2008 |
2016 |
Udvikling i procent |
Brønderslev |
164 |
152 |
-7,3 |
Aalborg |
962 |
887 |
-7,8 |
Thisted |
269 |
240 |
-10,8 |
Jammerbugt |
213 |
189 |
-11,3 |
Frederikshavn |
421 |
365 |
-13,3 |
Hjørring |
382 |
326 |
-14,7 |
Rebild |
117 |
98 |
-16,2 |
Mariagerfjord |
245 |
197 |
-19,6 |
Vesthimmerland |
199 |
158 |
-20,6 |
Morsø |
129 |
101 |
-21,7 |
Læsø |
18 |
13 |
-27,8 |