Byrådsmedlemmer er tro mod deres mandat
Politikernes fraværsprocent ved byrådsmøder og udvalgsmøder er så lav, at en kommunalforsker kalder det overraskende. Politikernes fraværsprocent ved byrådsmøder og udvalgsmøder er så lav, at en kommunalforsker kalder det overraskende.
De nordjyske kommunalpolitikere møder op til byråds- og udvalgsmøder i så stor en grad, at en kommunalforsker kalder det overraskende.
En gennemgang, som TV2/Nord har lavet af byrådsmedlemmers fravær i otte ud af 11 nordjyske kommuner, viser, at en politiker i regionen i gennemsnit kommer til mere end hver tiende byråds- eller udvalgsmøde.
- Når man tænker på det arbejdsniveau, der kræves af et byrådsmedlem i dag, er det overraskende, at fraværsprocenten er så lav, fortæller kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
Størst fremmøde finder man i Thisted, hvor en politiker i gennemsnit har en fraværsprocent på 3,9, mens Aalborg og Mariagerfjord Kommuner ligger i toppen med en fraværsprocent på 8,7.
- Med kommunalreformen i 2007 steg aktivitetsniveauet for et byrådsmedlem fra 10 til 20 timer om ugen. Set i det lys skulle man tro, at fraværsprocenten ville stige, men det er der ikke noget, der tyder på er sket, siger Roger Buch.