Dafolo fordobler årsresultat

Bestyrelsen i Dafolo A/S har godkendt årsregnskabet for 2006/2007, der viser en fordobling af årsresultatet i forhold til sidste år, hvor resultatet før skat landede på 1,1 mio. kr.

Det skriver Børsen mandag.

Resultatet er opnået på trods af, at strukturreformen har reduceret investeringslysten hos landets kommuner, som er
virksomhedens største kundegruppe. Dafolo, der har base i Frederikshavn, beskæftiger sig med løsninger inden for administrativ forenkling, digital forvaltning samt kommunikation og kompetenceudvikling.

Løsningerne leveres blandt andet i form af grafiske papirprodukter og digitale formularer. I 2005/2006 omsatte virksomheden for 49 mio. kr., skriver Børsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland