December får en stormende begyndelse

DMI melder om risiko for vindstød af stormstyrke i Vendsyssel, Jammerbugt, Thy og på Mors og Læsø.

I dag, 1. december, gælder det om at holde på både tagsten og julepynt, for DMI melder endnu engang om risiko for vindstød af stormstyrke. Denne gang gælder varslet for Vendsyssel, Jammerbugt, Thy, Mors og Læsø.

For Vendsyssel og Læsø er det timerne fra klokken 19 til 22, der er kritiske, mens det for Thy, Mors og Jammerbugt først tager fat fra klokken 22 og slutter klokken to natten til fredag.

Ifølge DMI vil kulingen fra nordvest blive fulgt op af vindstød på op til 24-26 meter i sekundet. Det medfører risiko for, at tagsten blæser ned, at store grene knækker af træer, spærrede tog- og vejstrækninger, væltede træer og sandsynligvis trafiklukkede broer.


Seneste nyt

fra Nordjylland