Det betyder finansloven for Nordjylland

Finansloven har fyldt vidt og bredt i medierne i løbet af fredagen. I aftalen er der flere punkter, der vedrører Nordjylland.

Den helt store gule breaking-bjælke var fremme fredag eftermiddag, da regeringen og Dansk Folkeparti kunne fortælle, at de var nået til enighed om finansloven for 2019.

Ifølge TV2 Nords kilder er der flere punkter i finansloven, der vil betyde en del for Nordjylland og nordjyder:

Fradrag for elvarme i sommerhuse

Et af punkterne i finanslovsaftalerne handler om elvarme. Sommerhusejere med et højt elforbrug, fordi huset varmes op med el, får et særligt fradrag, når de har brugt over 4.000 kilowatt-timer. Det kommer særligt til at glæde ejere og lejere af de helt store poolhuse.

Læsø får millioner

Læsø, Samsø og Ærø får hver 20 millioner ekstra fordelt på 2019 og 2020.

REGAN Vest får penge

Det gamle bunkeranlæg får 20 millioner fordelt på 2019 og 2020.

2,5 mio. til 3. Limfjordsforbindelse

Der er afsat penge til opdatering af VVM-redegørelsen i forbindelse med en ny Limfjordsforbindelse. Pengene kommer kun, hvis Aalborg Kommune vil smide samme beløb i.

Aalbæk-Skagen vejen

8,5 millioner kroner til opdatering af VVM-redegørelse i forbindelse med udvidelse af vejen mellem Aalbæk og Skagen.

Kystsikring ved Lønstrup og Skagen får tilført ekstra penge

Det drejer sig om 1.100 meter ved Lønstrup i Hjørring Kommune og 4.600 meter ved Skagen i Frederikshavn Kommune. Der afsættes i alt 1,1 mia. kroner til kystbeskyttelse fra 2019 og fem år frem. Alle pengene kommer dog ikke til at gå til Lønstrup og Skagen. Også Blåvand og Lodbjerg-Nymindegab får del af pengene, hvor sidstnævnte er den længste strækning, der skal kystsikres.


Seneste nyt

fra Nordjylland