Direktøren for det nordjyske mobilselskab M1, Mads Peter Veiby forlader sin stilling med udgangen af februar.
Mads Peter Veiby vil i fremtiden satse på sin nye virksomhed Spilnu.dk, der har fået spillelicens i Danmark.
Mads Peter Veiby startede M1 tilbage i 2003 sammen med Thomas Havemann. I 2009 solgte de to selskabet til konkurrenten Telmore.
Mads Peter Veiby afløses i direktørstolen af Bo Abrahamsen.