Dyrt regnvand i Hjørring og Frederikshavn
Foto: tv2nord.dk (Arkiv)
Forbrugerne kommer nu til at betale regningen, det fastslår konkurrencestyrrelsen. Det skyldes, at de to kommuner har betalt for lidt for at komme af med regnvandet.
Borgerne i Frederikshavn og Hjørring kommer til at betale mere end nødvendigt for spildevandsaflednind. De to kommuner har i en årrække betalt for lidt for at komme af med vandet på de kommunale veje.
Når regnvand skal ledes af vejene betaler kommunen sit eget spildevandsselskab for opgaven. Men Hjørring og Frederikshavn Kommune har betalt for lidt i perioden fra 2007 til 2010. Det har Konkurrencestyrelsen afgjort.
Og kommunens manglende betaling betyder en ekstraregning til forbrugerne, siger vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Carsten Smidt til DR Nordjylland.
Frederikshavn Kommune har betalt 5,8 millioner kroner for lidt mens Hjørring Kommune har betalt næsten 3 millioner for lidt for regnvandsafledning.
De bliver nu trukket i bloktilskud fra staten og må betale en samlet renteudgift på over 50.000 kroner.